Dirigent Mirjam Lumholdt er født i Holland og uddannet kirkemusiker fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. For tiden er hun i gang med en kandidatuddannelse i korledelse på Syddansk musikkonservatorium. Studier i korledelse hos Poul Emborg, Alice Granum og Søren Birch.
Mirjam Lumholdt har virket som kirkemusiker i Sydjylland i tolv år, bl.a. som korleder vor Haderslev Domkirkes kantori. Optrådt ved talrige koncerter og en enkelt cd-optagelse, herunder projekter med Sønderjyllands Symfoniorkester og Philharmonisk Kor.
Leder af Kristkirkens kantori i Kolding gennem en årrække. Musikalsk leder for korskolen for børn og unge med udlandsrejser og 2 CD-udgivelser.
I en lang årrække efterspurgt som kursusleder og stævneleder for ungdomskor gennem hele landet, bl.a. gennem Folkekirkens Ungdomskor.
Fra 1. august 2026 tiltræder Mirjam som organist og korleder ved Roskilde Domkirke.
”Det magiske øjeblik, hvor alt lykkes, hvor intens skønhed og vildskab omfavner alle – det øjeblik kan jeg leve højt på i ugevis.” Mirjam Lumholdt, dirigent